lidt om mig selv

om mig og min hverdag

Jeg hedder Lene Pedersen og er fra ´73. Jeg har 11 års erfaring som kommunal dagplejer men startede d. 01-10-2012 som privat dagplejer. Jeg er gift med Johnny som er automekaniker, og vi har sammen 2 børn. Mikkel fra ´97 og Michelle fra ´00. Mikkel er udlært automekaniker. Michelle skal til at læse til laborant.

Vi bor i et dejligt træhus, med skoven som nabo. Vi går tit ture i skoven, som giver rig mulighed for motorisk udfoldelse, og vi følger årstidernes skiften.

Hjemme har vi et legeområde hvor vi både kan lege på fliser og på græs. Vi fordyber os i sandkasselege, boldspil og i de små dyr der er blandt os i græsset.

Jeg synger hver dag med børnene, det er sjovt at se hvor hurtigt de lærer de forskellige sange at kende (med eller uden fakter). Vi danser og bevæger os meget, gerne til musik, det giver en glæde hos de fleste. Vi laver gerne kreative ting når børnene selv kan deltage.

Jeg er glad for at arbejde med de helt små børn. Man er med til at forme og forberede dem, til livets mange udfordringer. I hverdagen er det vigtigt for mig at give børnene tryghed og nærvær, med faste rammer og struktur. Men ikke mindst er det vigtigt at se børnene der hvor de er. Børn er forskellige, og jeg tilpasser hverdagen efter hvilke behov de har. Har jeg store børn er der størrer mulighed for kreativ, og motorisk udfoldelse. Har jeg derimod helt små børn er det mere rolig leg på gulvet. Har jeg både store og små børn, er der mulighed for at de store kan lukkes ud at lege, haven er lukket og de kan ikke færdes steder hvor de ikke kan ses indefra.

Børnene skal mærke at de bliver holdt af og accepteres trods forskelligheder. Både fra mig som dagplejer men også fra de andre børn. Børnene her får det hurtigt sådan, at man ikke tager hjem uden at man har sagt farvel og har givet et kram. Det er dejligt, det varmer og styrker venskaber.🙂 

Vores hjem er røgfrit, allergi venligt og vi har ingen husdyr.